Nikon D810

Intro

Nikon D810 er en af pro modellerne fra 2014, som en opdatering til D800/D800e. Det er en videreudvikling af D800 sensoren, der ud over at lavere ISO så har man fjernet anti aliaserings filteret for at øge skarpheden. D800(e) var allerede fænomenalt skarp og forskellen er nok også ret minimal i den virkelige verden. Med 36Mpix opløsning så er der detaljer nok til hvad som helst, ikke helt på højde med den nuværende D850 men rigeligt til de fleste. Sammenlignet med D800(e) så får man 5fps mod 4fps. AF systemet er også opgraderet i D810, med den nye group af mode og lysmåleren har også fået en opdatering. Søgeren er stor og lys og kameraet er en fryd at fotografere med, på trods af vægten. Jeg valgte at få batterigrebet MD-D12 med for at få bedre ergonomi ved vertikale billeder. Det støtter også bedre mod min hånd med batterigrebet.

De vigtigste opdateringer for mig, fra D800, er AF og frame rate. D810 virker meget responsivt end D800, den nye processor er kraftigere og det betyder den kan bedre håndtere de store filer.

Ergonomi

Ergonomien er fantastisk, grebet er en anelse dybere end på D800, hvilket gør at det føles lidt bedre i hånden. Knapperne er som sin forgange velplaceret og lige der hvor man forventer dem på et Nikon kamera. Det nye arrangement omkring AE-L/AF-L og AF-on gør det meget lettere at finde knapperne med kameraet for øjnene. En del af knapperne kan programmeres til det der lige giver mest mening for en. For eksempel kan record knappen programmeres til at være ISO knap, når kameraet ikke er i video tilstand. Det gør at ISO kan justeres lettere med kameraet for øjet. Det er alle de små ting som gør Nikon kameraer fantastiske at fotografere med. Fanboy – ja måske lidt, men det er sådan jeg føler det.

Connectors

D810 har alle de stik forbindelser man kan komme i tanke om et kamera skal ha. I vestre side finder man 3 låger til henholdsvis HDMI, USB3 samt hovedtelefoner og mikrofon. På fronten findes PC connector til flash anlæg samt 10 pin connector til trådudløser. I bunden er der bag en lille gummi prop stik forbindelse til batterigreb. Sidst men ikke mindst er der ovenpå en flash sko, til montage af Nikon flashes.

Performance

Samlet set så er D810 alt hvad man kan ønske sig i et kamerahus. Den fantastiske sensor har et stort dynamik område, og mængden af detaljer er enorm. Der kan trækkes meget frem fra skyggerne. Der kan vælges 1.2x og 1.5x crop mode hvilket fungerer fint hvis man holder øje med ISO. Det svarer lidt til at ha et D7000 bygget ind, når man har brug for den ekstra rækkevidde. Jeg foretrækker dog at anvende 1.2 crop og så croppe det sidste i post processering. 1.2x mode giver en ekstra frame pr sekund og dermed godt til action.

Den nye sensor har et ISO område fra 64-12800, og kan gå ned til 32 via low indstillingen og op til 51200 via Hi-2 indstillingen. Fra 64 op til 3200 er støj kontrolleret super godt, fortsætter man til 6400 og 12800 så kommer der mere støj, men billedfilerne er stadig ganske brugbare hvis man undgår at croppe. Zoomer man ind 1-1 så ser man støj, som man gør ved alle kameraer, men de mange pixels gør at ved normal visning ser man det ikke. ISO 25600 kan bruges i en håndevending og 51200 er nok mest til pynt men kan da bruges til et dokumentar skud som man eventuelt kan lave til S/H hvor farvestøjen jo fjernes. Hvis man downsampler filerne til 16Mpix så masker man rigtigt meget støj ud, så det kan være en løsning ved høj iso. Til web billeder som man eksporterer i endnu mindre format, så vil jeg mene at stort set alle ISO er brugbare, dog sker der noget med farverne i ISO 51200. Det er ganske imponerende når man tænker 10 år tilbage hvor ISO 800-1600 var grænsen, så der er sket noget af en udvikling.

Lysmåleren er vi vanlig Nikon stil præcis og stabil, ikke meget at berette der. Den har fået en ny “Highlight protect” tilstand, hvor den forsøger at bevare højlyset. Tænker det er smart til brylluper hvor man vil undgå den hvide kjole brænder ud.

AF har fået en ny “Group AF” tilstand, hvor man gruppere 5 fokus punkter sammen som bedre kan følge hurtigere motiver, som for eksempel fugle i luften. AF er rasende hurtigt og kan nærmest se i mørke. AF assist lyset har jeg slået fra, for det er ikke nødvendigt. Ellers er der de velkendte AUTO, 3D tracking, D51, D21, D9 og Single tilstande. Systemet kan med de midterste punkter fokusere med F8 objektiver og resten af punkterne med F5.6 objektiver.

Søgeren er stor og lys som vi kender det fra Nikon pro serierne. Man har skiftet farven på teksten til en blå/hvid farve istedet for de grønne, det er ret behageligt at se på. Men ellers er der ikke meget nyt der.

Samples