NIKON 70-200MM F2.8 VRII

 

Dette er et i rækken af konge objektiver fra Nikon. Det er et af objektiverne i Nikon’s professionelle serie. Og jeg kan med det samme sige, det  er hamrende godt. AF er rasende hurtig og præcis, hvilket gør dette objektiv en fryd at arbejde med. Det ændrer heller ikke størrelse når man zoomer, hvilket er rart. Forvrængning osv er nærmest ikke til stede og så er den hamrende skarp. Det eneste problem er at fra nærgrænsen til ca 3 meter er den nærmere en 50-135mm på grund af focus breathing. Det er et problem som opstår i forbindelse med den interne fokusering. Dette er løst på den nyeste udgave der kom her i 2016.

Jeg valgte at sælge dette objektiv, da jeg simpelthen ikke fik det brugt nok. Og blev det brugt var det sammen med teleconverteren hvor det performer svagest. Så jeg solgte det med henblik på at få et objektiv der passer bedre til min stil.