NIKON TC-20EIII

Da jeg ind imellem har behov for længere rækkevidde end det de 200mm giver, har jeg købt denne teleconverter. Det fungerer udemærket, men det stjæler lidt skarphed og 2 stop lys. Så 70-200mm 2.8 bliver til 140-400mm F5.6 hvilket er fint til dyrehaver samt dyr i det fri hvis det ikke er ens primære arbejdsområde. Er fugle og dyr det primære så ville jeg nok se efter et dedikeret objektiv til dette. Men har man i forvejen 70-200mm så er det såmænd en relativt billig måde at dække et større område uden at skulle slæbe endnu et objektiv. Denne TC performer bedst på de store 2.8 primes.

Ville dog overveje om man kunne nøjes med 1.4x converteren da den kun tager 1 stop lys og er bedre optisk sammen med zooms og knap så lysstærke primes.