Systemskifte

Jeg har hen over sommeren gået fra Nikon til Olympus, og vil gerne sætte ord på processen. Hvad har jeg sagt farvel til og hvad har jeg sagt goddag til.

Hvorfor

Først kunne man spørge sig selv hvad får en inkarneret Nikon fotograf til at skifte ? Havde man spurgt mig for 3-4 år siden om jeg ville skifte, så havde svaret nok været nej aldrig. Men må indrømme at efterhånden som mængden af objektiver stiger og jeg har fået flere heldags jobs så har det haft den konsekvens at min skuldre og nakke siger fra. 

Nikon grej:
Nikon D800 – 1000g med batteri og memory kort
Nikon D300 – 950g med batteri og memory kort
Tamron 70-200mm F2.8 – 1395g
Sigma 24-105 F4 – 885g
Sigma 150-600mm F5-6.3 – 1930g
Nikon 50mm F1.8 – 155g
Nikon SB700 – 450g med batterier
Total vægt: 6765g plus ekstra batterier

Ikke at man altid har alting med, men selv 1 kamera med walk around objektivet er 1900g så det er en del. Derfor begyndte jeg at se efter alternativer og et system hvor jeg har god nok billedekvalitet og fornuftig fleksibilitet. Jeg har før haft Olympus og syns deres m43 system så spændende ud. Så jeg købte et OM-D E-M10III med 2 kit objektiver – bare for at se hvad det kunne. Og må sige jeg blev sgu overrasket … billedekvaliteten var faktisk ganske god selv med kit objektiverne. Mit Nikon grej blev fravalgt mere og mere og til sidst solgt til fordel for et Olympus system.

Olympus grej: 
Olympus OM-D E-M1 – 497g med batteri og memory kort
Batterigreb til E-M1 – 225g
Olympus OM-D E-M10III – 410g med batteri og memory kort
Olympus 12-40mm F2.8 – 382g
Olympus 40-150mm F2.8 – 880g
Olympus MC-14 – 105g
Olympus FL-36 – 300g med batterier
Total vægt: 2799g

Det er under halv vægt af hvad Nikon grejet vejer. Nu vil den opmærksomme læser sikkert sige – ahhh du har jo ikke samme rækkevidde og der mangler primes osv. Ja men 2 kamerahuse og fra 24-420mm F2.8-4 (35mm ekvivalent) kommer et godt stykke af vejen, og der er stadig plads til et par mindre primes til at klare lowlight uden at jeg kommer over halv vægt fra Nikon systemet. Alene det at ha noget svarende til 300mm F2.8 der vejer under 900g i modsætning til eksempelvis en sigma 100-300mm F2.8 som vejer 3400g er noget af en vægt besparelse. Der er også fint plads til lidt flere batterier så man kan skyde hele dagen. Ud over det så har Olympus billedestabilisering i huset i modsætning til Nikon som har det i objektiverne hvilket betyder jeg kan være lidt mere frihåndet mht lukkertid og kan lade min tripod blive hjemme hvor jeg ikke kunne med Nikon. Så har jeg jo også lige kit objektiverne som backup (Olympus M.ZUIKO DIGITAL 14‑42mm 1:3.5‑5.6 II R og Olympus M.ZUIKO DIGITAL ED 40-150mm 4-5.6 R,  de vejer henholdsvis 113g og 190g)

Det var sådan lige lidt om min motivation for at skifte til et mindre system.
 

Hvordan har det været

Jeg prøver her at sætte ord på hvordan skiftet har været, baseret på de oplevelser jeg har haft med det.

Søger

At gå fra et kamera system med optisk søger til et system med elektronisk søger kræver en hel del tilvænning. Fordelen er at man kan se hvordan det færdige billede kommer til at se ud, med eksponering osv. Til gengæld kan det være svært at se hvis man fotograferer med flash, man kan ændre søgeren til at booste billedet så man stadig kan se hvad man laver. Desuden er der lidt forsinkelse i forhold til den optiske søger der jo principielt bare er et “hul” man kigger igennem. Men man vænner sig til det, og der er flere fordele end der er ulemper.

AF Performance

AF performance er nok her de største frustrationer kommer fra. Nikon systemet bruger udelukkende phase detect AF (PDAF) som er rasende hurtig og med de rette objektiver er lynhurtigt fokuseret på det der er under AF punktet. På Olympus kameraerne er sagen en ganske anden. Hvis vi starter med E-M10III så bruges her udelukkende contrast detect AF (CDAF), og man må sige at i S-AF mode er fokus nærmest øjeblikkelig – virkeligt hurtigt. Sammenlignet med Nikon’s liveview AF som også bruger CDAF så er Olympus kameraet nærmest uhørt hurtigt. AF-C er lidt en anden sag, for CDAF er baseret på at finde hvor der er mest kontrast, hvilket betyder at systemet er nød til at skyde lidt over for at finde fokus. Det giver sådan en pulserende følelse og det har svært ved at følge med hvis det går ret meget hurtigere end normal gang. E-M1 bruger en kombination af CDAF og PDAF afhængig af mode. I AF-S mode er vi igen på CDAF hvis man bruger m43 objektiver (Bruger man de gamle 4/3 objektiver så anvendes PDAF) – igen er performance ret god og fint hurtig. Når E-M1 slåes i AF-C mode så sker der noget, for man kobler CDAF sammen med PDAF og det hjælper meget med tracking. Især hvis der er godt med lys, for hvis lyset svigter så bliver AF performance direkte dårlig og utrolig sløv og man er nogle gange tvunget til at vælge manuel fokus. Jeg er sikker på at jeg med tiden får bedre styr på AF systemet så jeg måske bedre kan arbejde omkring begrænsningerne.

Dybdeskarphed

Olympus OM-D E-M1, Olympus 40-150mm 2.8 PRO + TC-14, ISO200, F4, 210mm(420mm eq), 1/250s, Bounced Flash

 

Dybdeskarpheden er et andet punkt hvor m43 systemet fungerer anderledes end et Full Frame system. Eller rettere det gør det egentligt ikke, men som udgangspunkt så er der mere dybdeskarphed fordi man bruger en kortere optik til at opnå samme billedeudsnit som på et Full Frame. Billedet oven over er et godt eksempel, det er taget på 210mm. Skal selvsamme billede tages med et Full Frame skulle vi op på en 420mm optik, og det er her forskellen skal findes. Dybdeskarpheden er et produkt af afstand, blænde og brændvidde – så holder vi blænden fast så er det brændvidde og afstand vi kan skrue på. Lad os nu sige 200mm på begge systemer med samme afstand – de vil give præcis samme dybdeskarphed, men m43 vil have et betydeligt mindre billedudsnit. Vil man nu ha samme billedeudsnit så må man med Full Frame kameraet gå tættere på, det vil sige afstanden mindskes og vupti nu bliver dybdeskarpheden meget mindre. Så kan man få snæver dybdeskarphed på m43 – tro på det, man skal blot have større blændeåbninger ellere længere optikker end ved full frame. Når det så er sagt så syns jeg til tider det er rart at have lidt mere dybdeskarphed mens man lukker mest mulig lys ind, så det er for mig ikke kun en ulempe men kan også være en fordel.

ISO og Støj

Når man tænker på en m43 sensor der er ca en fjerdel størrelse af en full frame sensor, så kunne man måske tro at ISO ydelsen er helt til rotterne. Men det syns jeg faktisk ikke den er, men selvfølgelig vil en Full Frame sensor klare sig bedre end en m43 sensor. Så er du pixel peeper eller mega cropper så er det ikke m43 du skal købe. Men går du op i at fylde billedefladen og ser på dine billeder i sin helhed, ja så vil jeg mene at det går ret fint. 

ISO6400 full size (cropped slightly)

ISO 6400 approx 1:1

Når man ser på 1:1 billedet så kan man godt se støjen og man syns måske det er lidt meget, men når man ser på billedet som helhed så er på ingen måde noget der generer mig. Detaljer bevares ret godt, hvis man husker at eksponere til højre (Kører normalt med +0.7 ev). Hvis man under exponerer så vil man opleve støjen blive træls. Hvis jeg kigger på et ISO6400 billede fra Nikon D800 er kornene selvfølgelig lidt mindre og måske knap så mange, og når man så ser et 36MPix billede på en normal skærm så nedskaleres støjen så det ikke er så tydeligt. Den fordel har m43 systemet ikke (16Mpix er ikke nok til det) – men alligevel syns jeg det klare jobbet okay. Det vigtigste er at man ikke undereksponerer, for så får man støj – det gælder for så vidt også i Full Frame verdenen.

Batterilevetid

Hvad med ting som batterier og så videre. Jo m43 kameraerne bruger mere strøm end DSLR på grund af den elektriske søger – der sker ganske enkelt noget hele tiden og det bruger selvfølgelig strøm. Vil sige det er ikke et problem for mig fordi jeg har bare et par ekstra batterier i lommen og så har jeg vænnet mig til at slukke når jeg ikke bruger kameraet. De starter op næsten lige så hurtigt som DSLR og det har endnu ikke kostet mig et skud. En superliga kamp på 1½t er absolut intet problem selvom kameraet er tændt under hele kampen. De sidste par kampe har jeg fået 6-700 billeder med hjem på 2 batterier så for mig er det ikke et problem. Klart skal man 3 mdr til timbukto hvor der måske ikke er mulighed for at lade så er det en anden snak.