Olympus OM-D E-M1 Mark II

 

Olympus OM-D E-M1 Mark II er afløseren til den efterhånden aldrende OM-D E-M1 som jeg tidligere har anmeldt. E-M1II kom til verden i 2016 og lige som med den gamle model så tog den verden med storm. Sensoren er blevet opgraderet til en 20Mpix live mos sensor, med 121 phase detect cross type af  punkter. Processoren er en TruePic VIII der er hurtigere og endnu bedre end forgængeren. At AF punkterne er cross type, i modsætning til den gamle model som ikke havde cross type, gør at AF bliver hurtigere og mere sikkert i dårligere lys. AF-C har også fået et kæmpe boost, især fordi der nu er fuld phase detect i alle punkter men også på grund af den nye processor. 

Sammenlignet med forgængeren er der mange ligheder, designet er kun ændret hvor det giver mening. Eksempelvis har man skabt plads til et større batteri, samt 2 SD kort pladser. Det giver kameraet en bedre ergonomi fordi grebet er blevet en kende dybere og lidt højere. Skærmen bagpå kan drejes ud så den kan ses både for og bagfra og vinkles i alle retninger, en dejlig feature. Søgeren er stort set den samme, selvom den føles en anelse mere responsiv. ISO går fra 64(LOW) til 25600 i 1/3EV trin, og base iso er 200. Det er en forbedret udgave af deres 5-axis IBIS (In Body Image Stabilization) som skulle kunne give 5.5 stop ekstra stabilitet, og 6.5 stop med de Olympus objektiver med stabilisering i.

AF-C virker meget overbevisende, det nærmest klistre sig til motivet. Det er nok her de største forskelle skal findes i performance, da hit raten er røget gevaldigt i vejret, nærmest på højde med DSLR huse som D800. Mængden af konfigurationer på AF er gået fra mange til enormt mange, så der er rigeligt med tilpasningsmuligheder. Generelt så har jeg sjældent set et kamera der kan tilpasses så meget som E-M1MK2, selv power knappen kan flyttes. 

Man kan næsten høre jer skrige jo men hvad med billedekvaliteten, jo den er noget af det bedste m43 kan præstere. Hvad skal det nu betyde, jo det bliver aldrig full frame kvalitet som kan pixel peepes. Nej man framer sit billede som det skal være, og ser billedet som en helhed – så har man et rigtig godt resultat der kan printes i den størrelse man skal bruge. Der er mere støj end et fullframe vil give, men igen det er kun et problem når man pixel peeper eller cropper voldsomt.

Samlet set er det et fantastisk kamera, faktisk det bedste jeg har arbejdet med set i forhold til betjening og kreativitet. Et Nikon D800 giver bedre billedekvalitet, men nu har jeg skudt med m43 i et års tid og har aldrig mødt ting jeg ikke kan med Olympus systemet. Så E-M1 Mark II er et kamera jeg klart kan anbefale at se nærmere på.